I næsten en måned har verden stået stille.
Folk er bange. Folk er usikre. Folk er bekymrede. Nyhederne opdaterer os døgnet rundt om hvor mange der nu er smittede, indlagte, og døde. Først i dag, 1. april 2020, blev der skrevet hvor mange helbredte der er.
Jeg har gået rundt med en masse tanker i mit hoved. Om situationen, om fremtiden, om bekymringerne for min familie hjemme i Danmark. Nogen af mine tætteste og kæreste venner i Italien.
Jeg huker tilbage i februar, da jeg rejste til Vilnius. Da jeg landede i lufthavnen, kom er en besked over højtaleren. Først på litauisk, så på engelsk, og så på russisk (der er et stort russisk mindretal i Litauen, so that makes sense) om at alle, som havde rejst i Kina indenfor de seneste 14 dage skulle henvende sig til et baggagebånd i lufthavnen. Den gang var verdenssituationen helt anderledes. Jeg blev lidt rystet, men tænkte ikke mere over det. Fordi, corona virussen ville ikke ramme Litauen. Eller Norge. Eller Danmark. Tænkte jeg den gang.
Efter min lejr i Litauen, holdte mine venner fra lejren og jeg hinanden opdaterede om corona virus situationen i vores lande. Først var det bare "nå, en person er i isolation, men vi ved ikke om vedkommende er syg". Kort tid senere blev det til "nå, nu er 200 syge, og alle skoler er lukkede i landet". Først der tror jeg alvoren gik op for os alle.
Vi har været for naïve. Så sent som to dage før Norge begyndte at lukke ned, var jeg ude og spise med tre veninder. Min ene veninde, Joanna, og jeg aftalte at skulle tage i fitness sammen. Den morgen, vi skulle afsted, skrev jeg "Jeg tror ikke vi kan komme derhen". Min veninde troede jeg bare overtænkte situationen. Blot to timer senere fik vi besked om, at Norge ville lukke ned. Det, vi frygtede allermest, var nu en realitet. En ny hverdag. Uden job, uden mulighed for at mødes, bare hjemme og prøve at forholde sig i ro.
Desværre tror jeg, at den største udfordring vi kommer til at stå overfor, udover den økonomiske udfordring, er psykisk helbrede. Mennesker er sociale skabninger. Vi er ikke skabt til at sidde i isolation. Bekymringerne er blevet meget større nu. Om vores helbrede, om vores økonomi, om vores velvære, om vores nærmeste og kæreste. Verden kommer ikke til at se ud som den gjorde før corona virussen.
Jeg prøver at forholde mig så optimistisk og positiv som muligt i disse tider. Det er dog svært, når nyhederne bombarderer os med triste, men vigtige, nyheder. Sluk for nyhederne en gang i mellem. Sæt tidsbegrænsninger på din telefon. Se en sjov film. Og husk at en enkel vits eller to en gang i mellem kan gøre meget for ens psykiske helbrede.
Pas godt på jer selv derude, og vask jeres hænder!
/Rachel
Folk er bange. Folk er usikre. Folk er bekymrede. Nyhederne opdaterer os døgnet rundt om hvor mange der nu er smittede, indlagte, og døde. Først i dag, 1. april 2020, blev der skrevet hvor mange helbredte der er.
Jeg har gået rundt med en masse tanker i mit hoved. Om situationen, om fremtiden, om bekymringerne for min familie hjemme i Danmark. Nogen af mine tætteste og kæreste venner i Italien.
Jeg huker tilbage i februar, da jeg rejste til Vilnius. Da jeg landede i lufthavnen, kom er en besked over højtaleren. Først på litauisk, så på engelsk, og så på russisk (der er et stort russisk mindretal i Litauen, so that makes sense) om at alle, som havde rejst i Kina indenfor de seneste 14 dage skulle henvende sig til et baggagebånd i lufthavnen. Den gang var verdenssituationen helt anderledes. Jeg blev lidt rystet, men tænkte ikke mere over det. Fordi, corona virussen ville ikke ramme Litauen. Eller Norge. Eller Danmark. Tænkte jeg den gang.
Efter min lejr i Litauen, holdte mine venner fra lejren og jeg hinanden opdaterede om corona virus situationen i vores lande. Først var det bare "nå, en person er i isolation, men vi ved ikke om vedkommende er syg". Kort tid senere blev det til "nå, nu er 200 syge, og alle skoler er lukkede i landet". Først der tror jeg alvoren gik op for os alle.
Vi har været for naïve. Så sent som to dage før Norge begyndte at lukke ned, var jeg ude og spise med tre veninder. Min ene veninde, Joanna, og jeg aftalte at skulle tage i fitness sammen. Den morgen, vi skulle afsted, skrev jeg "Jeg tror ikke vi kan komme derhen". Min veninde troede jeg bare overtænkte situationen. Blot to timer senere fik vi besked om, at Norge ville lukke ned. Det, vi frygtede allermest, var nu en realitet. En ny hverdag. Uden job, uden mulighed for at mødes, bare hjemme og prøve at forholde sig i ro.
Desværre tror jeg, at den største udfordring vi kommer til at stå overfor, udover den økonomiske udfordring, er psykisk helbrede. Mennesker er sociale skabninger. Vi er ikke skabt til at sidde i isolation. Bekymringerne er blevet meget større nu. Om vores helbrede, om vores økonomi, om vores velvære, om vores nærmeste og kæreste. Verden kommer ikke til at se ud som den gjorde før corona virussen.
Jeg prøver at forholde mig så optimistisk og positiv som muligt i disse tider. Det er dog svært, når nyhederne bombarderer os med triste, men vigtige, nyheder. Sluk for nyhederne en gang i mellem. Sæt tidsbegrænsninger på din telefon. Se en sjov film. Og husk at en enkel vits eller to en gang i mellem kan gøre meget for ens psykiske helbrede.
Pas godt på jer selv derude, og vask jeres hænder!
/Rachel
Kommentarer
Send en kommentar