2019 nærmer sig sin afslutning. Vi tager afsked og byder velkommen. Vi ser frem, vi kigger tilbage, og vi fokuserer på nu'et. 2019 har været et begivenhedsrigt år. Det har budt på nye muligheder, nye venskaber, venskaber der ikke er der mere, og minder der vil vare evigt. Selvom der stadig er nogle dage tilbage af året, og årtiet, så vil jeg gerne dele mit 2019 med jer...
2019 startede ud, som de fleste andre år, med fyrværkeri og godt selskab. Men hvad vi ikke ved på det tidspunkt, er hvordan det nye år kommer til at blive. Det er os, der skal skabe det. Det bliver skabt sammen med de mennesker, vi er sammen med. Og netop mennesker er dem, der har været med til at forme mit 2019 på både godt og ondt.
I 2019 fik jeg studenterhuen på, hvilket betød afslutning på barndommen. Det betød et "farvel" til det sted, jeg kaldte mit hjem i to år. Det var en afsked med mine venner og veninder, som der er kommet til at betyde uendeligt meget for mig i dette år, og de år der kommer.
2019 startede ud, som de fleste andre år, med fyrværkeri og godt selskab. Men hvad vi ikke ved på det tidspunkt, er hvordan det nye år kommer til at blive. Det er os, der skal skabe det. Det bliver skabt sammen med de mennesker, vi er sammen med. Og netop mennesker er dem, der har været med til at forme mit 2019 på både godt og ondt.
I 2019 fik jeg studenterhuen på, hvilket betød afslutning på barndommen. Det betød et "farvel" til det sted, jeg kaldte mit hjem i to år. Det var en afsked med mine venner og veninder, som der er kommet til at betyde uendeligt meget for mig i dette år, og de år der kommer.
2019 blev også et år, hvor at jeg brød et venskab. Det var hårdt at skulle gøre det, men det var også det, jeg måtte gøre. Nogen gange må man stille sig selv det spørgsmål "er det her overhovedet godt for mig?". Jeg følte at jeg ikke altid kunne være "bare Rachel", men at jeg skulle opføre mig på en bestemt måde. Og det vil jeg ikke finde mig i! Det var den rigtige beslutning, og jeg føler mig meget mere... mig.
2019 bød også på mange nye venskaber, oplevelser, og eventyr. Jeg tog et stort skridt, og flyttede til Norge, for at bo sammen med Eirik. Det var selvfølgelig lidt skræmmende. Jeg tænkte dog til mig selv "Jeg havde modet til at flytte et år til Nordargentina, jeg har også modet til at flytte til Oslo". Oslo er nu blevet mit "nye" hjem. Starbucks er mit andet hjem i Norge. Jeg er tæt på Eiriks familie, som jeg også er kommet tættere med, og er tæt på nye fantastiske veninder.
Og selvom jeg ikke er i Birkerød længere, så er jeg ikke helt færdig med Birkerød. Så sent som i sidste uge var jeg oppe og besøge kostskolen, og det var bare som at komme hjem igen. Hjem til venner og veninder, hjem til mine fantastiske kostlærere, hjem til hyggestudenterne i te-stuen. Dog var det ikke mit hjem længere. Jeg er taknemlig for alle de fanstiske bånd, jeg fik på kostskolen, og det vil altid komme til at betyde utrolig meget for mig.
Veninderne i Oslo har været med til at gøre min tid her endnu mere fantastisk. Jeg er utrolig taknemlig over at jeg har fået så skønne veninder, og har fået mange gode oplevelser med. Selvom nogen er taget tilbage til deres hjemlande nu, så har de gjordt tiden her så skøn!
Og hvad kommer 2020 så til at byde på? Det kan kun tiden fortælle og vise os. Når jeg står og råber "Godt nytår!" den 1. januar, så går jeg et nyt år i møde. Et år med nye mennesker, nye oplevelser, nye udfordringer, og med en masse godt med i baggagen. Jeg er glad, jeg er taknemlig, jeg er lykkelig, jeg er optimistisk, jeg er klar!
Til sidst vil jeg gerne afslutte med at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul!
/Rachel
Kommentarer
Send en kommentar