Sidste måned, skrev jeg om at jeg var udsat for krænkelser af fremmede mennesker. Desværre var det ikke første gang, at det skete for mig. Jeg synes det er vigtigt at understrege, at seksuel krænkelse ALDRIG er okay. Det er ligemeget om du er mand, kvinde, non-binary eller noget helt fjerde, om du er ung eller gammel, ingen skal finde sig i det.
![]() |
Billede fra "Til It Happens To You" af Lady Gaga |
Desværre er jeg langt fra den eneste, der har været udsat for det. Det kan ske, desværre, for alle. Det kan ske i indre København, i en lille flække midt i Jylland, det kan ske overalt. Det handler ikke om tøjet. Det handler ikke om hvilken tilstand man er i. Det handler om, at vi skal få sagt fra og at folk skal lære, at krænkelser ikke er noget, der hører hjemme i 2018.
Så, hvad kan vi gøre?
Først og fremmest, så er det vigtigt at tale om det. Selvom det måske kan virke som et tabu for mange, så føltes det godt for mig at få talt ud om det. Tal med en forældre, en ven/veninde, en kæreste eller en, som du føler at du har tillid til.
Dernæst, bør vi tale med hinanden om det. Vi må skole hinanden i at opføre os ordenligt. Jeg er ligeglad med om en person er påvirket af alkohol, eller andre ting, det koster ikke noget som helst at opføre sig pænt.
Vi skal heller ikke være bange for at lytte til hinanden. Selvom at det, for nogen, kan være svært at tygge på, så kan det gøre det være, hvis andre personer ser ned på dig, hvis du har været udsat for krænkelser, både fysiske såvel som verbale.
Børnetelefonen plejer også at være en god hjælp, hvis du stadig er barn/teenager/ung voksen. Der kan du ringe, skrive og chatte anonymt, og få hjælp til dine problemer. Det koster heller ikke noget, og de kan være en god støtte for dig.
Til sidst, skal vi spræde budskabet om, at nok er nok. Husk at nej ALTID betyder nej. Du er ikke alene, du er ikke værdiløs, du er ikke mindre værd, bare fordi du har været udsat for krænkelser. Du er stadig et menneske. Du har stadig fået dine grænser overskredet.
For mig, har sangen "Til It Happens To You" af Lady Gaga hjulpet mig rigtig meget. Den viser, at der altid er lys for enden af vejen, og at dette problem skal der gøres noget ved.
Pas på jer selv, og på hinanden <3
-Rachel
Kommentarer
Send en kommentar